Arbejdsivrig

På FB har jeg lige set en gruppe: Jobannoncen. Gruppen er for mennesker der virkelig gerne vil have et job og arbejdsgivere har set at her er der mennesker der VIL, man mangler mulighed - istedet for det endeløse antal jobansøgninger.
Hetzen imod de arbejdsløse der bliver udlagt som modvillige, dovne nassere gør mig rigtig harm, da debatten efterhånden viser klart og tydeligt, at det ikke er de ledige som er det egentlige problem.
Der er rigtig store problemer for de svage og udsatte, - uretfærdighed trives i bedste velgående. Skal vi blive bedre til solidariske løsninger til gavn for alle, er politiske og menneskelige holdningsændringer den eneste farbare vej, hvis vi ikke skal ende ud i et over og under-danmark. Tilsyneladende er vi ved at nå derhen, hvor enhver forandring KUN kan blive til det bedre.
Jeg fik så den hypotetiske tanke at lave to FB grupper. En skulle hedde "Arbejdsivrig" - den anden "jeg gider ikke arbejde" - blot for at vise at der er masser af ledige hænder til at tage fat - og meget få som ikke gider.
Af de få som ikke gider, er formentlig også en stor del som har fået reduceret eller mistet både livslyst, entusiasme og selværd i den offentlige jobkarussel - jeg kender nogle stykker i den kategori, der virkelig kunne bruge et skub, - som bestemt IKKE er at samle hundelort op.
Man kunne måske også lave en FB gruppe for mennesker der gerne vil give en ekstra hånd, hvor der er brug for det - i jobsystemet mener man tilsyneladende at det kun er TVANG der virker - hvor er mulighederne for frivillighed? Kunne det være en form for forum, ledige (og andre) FRIVILLIGT kunne opsøge, hvor man dels kunne hjælpe hinanden/tilbyde hjælp og få vejledning af profesionelle ikke offentlige ansatte?
Her ville så være en mulighed for erhvervsfolk og andre "velbjergede" (læs: i arbejde), for at vise deres gode vilje i handling ;-).
Jeg har en grundfæstet tro på, at stort set alle mennesker har et fundamentalt behov for, i et eller andet omfang, at være til gavn og glæde for andre, hvis de kan se hvordan!

Alle - (incl. undertegnede), har jo meninger om problemerne - det i sig selv løser desværre ingenting.
Kunne vi fjerne os lidt fra forestillingen om at det er store uhåndterlige systemer vi ingen indflydelse har på, der bestemmer tilværelsens sammenhæng - bevæge os hen imod den opfattelse at den enkelte er vigtig og at vi rent faktisk kan gøre en forskel i de små eller større cirkler vi nu hver især har som kontaktflade i det daglige - at det er her VI kan gøre os gældende - tror jeg vi når et pænt stykke videre.
Så kan vi lade politikere, der jo rent faktisk får en anselig løn for det, om de lidt større beslutninger.
Det er jo bl.a. et problem i fællesskabet - måske vi kunne blive bedre til at arbejde sammen om løsningerne.

Lige skiltet igen - for her passer det i sammenhæng!