Ledige har brug for nytænkning

Det er et skridt i den rigtige retning, når nye interessegrupper giver et bidrag til at ændre holdning til arbejdsløsheden - og de arbejdsløse!

Kontanthjælp - og uduelige holdninger

I princippet er det jo prisværdigt, at man går ind i bistandssystemet og påviser hvor der er mangler og lemfældighed – det er jo godt.

At det så er nogle velbjærgede unge mennesker, som muligvis gør det i en god mening, men hvor effekten i den offentlige debat bliver at kaste et dårligt lys over de stakkels mennesker, som er nødt til at leve af den minimale ydelse, finder jeg forkasteligt og forvridende, set fra en brugers synspunkt.
I min verden ville det være mere relevant, hvis man havde påvist meningsløsheden i at bruge ufattelige ressourcer på at piske arbejdsløse i jobtilbud der reelt ikke eksisterer. Man er som bistandsklient en billig arbejdskraft i aktivering, det er jo en offentlig hemmelighed.
Jeg ville meget gerne se en statistik over hvor mange af de såkaldte aktiveringer der munder ud i et reelt job – men en sådan statistik findes ikke, eller er i hvertfald ikke tilgængelig for almindelige mennesker.
I hele Europa er arbejdsløshed et stort problem og i Danmark er vi kendte for at være foregangsmænd på mange områder. Kunne man forestille sig at en del af problematikken, som vi kunne bidrage til at løse, kunne være en holdningsændring til arbejdsløshed generelt. Mig bekendt er der masser af villige hænder og realistisk set, også i Danmark måske nogle knabt så villige – det er jo ikke dem der er problemet. Problemet er, at alle de mange der brænder for at komme igang, ikke har mulighed for det – hvorfor ikke koncentrere sig om dem, – og lade de andre være, uanset hvilke personlige problemer de måtte have. Der er masse af villige hænder der ikke kan blive brugt – det er vores ressource. Dem der ikke magter det, kan man prøve at hjælpe på anden vis, men lur mig om ikke der er masser der er klar til at tage fat – det ved alle der arbejder med problematikken – så lad være at give aben til de arbejdsløse, men hvor den hører til, – en markamt holdningsændring blandt politikere og arbejdsgivere, - man har åbenbart en udefinerbar angst for at være progressive, for sæt nu at det er en del af løsningen.
Det er en meget stor fejl hvis hele problematikken bliver som en dem/os konflikt, hvor vi ender med at blive modstandere istedet for at prøve at løse problemet i fællesskab. At ændre den medmenneskelige holdning og blive rummelige, er vel egentlig også det ypperligste udtryk for en “Danskhed”, som vi jo rent faktisk nok økonomisk skal overleve på i mange år fremover, set i lyset af hvilke ressourcer der tilbydes af andre kontinenter, som vi vil få store problemer med at konkurere med.
Var bistandssystemet som det fungerer nu, en rationelt drevet virksomhed, ville den være gået konkurs for længe siden, – men ikke på grund af brugerne.
Jeg er ikke på nogen måde tilhænger af Fremskridspartiet/DF og deres fordomme, men Glistrups tanke med at der i socialforvaltningen kun skulle være ét skrivebord, og resten af arbejdet skulle foregå i “den virkelige verden”, den er jeg tilhænger af, – og tror på som en mulig farbar vej, istedet for at betragte alle problemer som et søm, fordi man kun har en hammer.