"Læge"- konsulenter ?

Jeg er normalt ikke spor enige med DF, men lige omkring lægekonsulenter kunne vi vel undtagelsesvis mødes. At lægekonsulenter tilsyneladende er kommunernes værktøj til at negligere og underkende højt uddannede specialisters udtalelser, for dermed at spare penge/undlade at opfylde deres forpligtigelser, har vist sig at være en udbredt praksis.
Her et citat fra artikel i Ekstra Bladet:
Drop Lægekonsulenterne!

Det skal være slut med, at kommunerne benytter sig af lægekonsulenter.
Så klar er udmeldingen fra Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.Han har de seneste dage kunnet følge med i Ekstra Bladet, hvor syge borgere er stået frem og har fortalt, hvordan lægekonsulenter i Randers og Norddjurs Kommuner overtrumfer de vurderinger, som speciallæger er kommet med.- Hvis en kommune sender en syg borger, der har søgt flexjob eller førtidspension, til landets førende speciallæger, så kan jeg ved gud ikke se, hvorfor der skal en lægekonsulent ind over bagefter. Så må man tage speciallægens ord for gode vare, siger Bent Bøgsted.

Her et lille lokalt eksempel:
Udtalelse fra Specialeansvarlig overlæge, speciallæge i rheumatologi og intern medicin:

mand som har haft tungt fysisk arbejde igennem årene. Slidgigt i familien.
Han har udviklet degenerativ rygsygdom med spondylose fra nakke og ned til lænden.
Han har udviklet arthrose i skuldre, specielt højre skulder og har udtalt arthrose i venstre knæ og begyndende arthrose i hofterne.
Når det kommer til rygsymptomerne, så er behandlingen træning. Det vil dog ikke ændre funktionsevnen på sigt når det gælder arbejde:. Hans største problem er hans svære slidgigt i venstre knæ, kan dog stadig stå på benet, så der er pt. ikke indikation for protesekirugi.
Sammenfatningsvis så er hans funktionsevne varigt nedsat i ethvert fysisk belastende erhverv.
Det gælder både rygbelastende, skulder og arm belastende og så erhverv hvor han skal gå og stå meget.

Kommunens (tvivlsomt kompetente men formentlig højtbetalte) lægekonsulent konkluderer så følgende:

Spare forslag

Holbæk Kommune har barslet med et fantastisk initiativ: "Holbæk i fællesskab" hvor borgerne skal få en fornemmelse af at de inddrages i formningen af byens fremtid gennem "omstillingsgrupper". Det lyder jo umiddelbart rigtig demokratisk og som et positivt tiltag der kun kan bevirke en forbedring af borgernes vilkår.
At hovedformålet med denne medindflydelses-illusion kunne være at gennemføre yderligere besparelser og forringelse af de svagere borgeres retssikkerhed, går man let og elegant udenom.
Der efterlyses konstruktive input og idéer på forskellige områder og den del kan vel egentlig kun ses som en teoretisk fornuftig ting, hvis ikke man kun napper de foreslag der er besparelser og forringelser, men også de der forbedrer borgernes vilkår - hvad man jo - undskyld forudindtagetheden - kunne have en vis forventning om var hensigten.
Jeg håber selvfølgelig inderligt at de gode initiativer bliver hørt og ført ud i livet.
Vi er mange der ser frem til hvilke konkrete tiltag der kommer ud af initiativet - og imødeser når Holbæk Kommune melder ud med en evaluering.

Her kan jeg så bidrage med min efterhånden omfattende erfaring på aktiverings-området.
Det er jo sådan at vi mennesker i et vist omfang har vores holdninger fra selv-oplevede erfaringer - hvor skulle de ellers komme fra? Hvis en udtalelse således skal tages alvorligt bør den kunne underbygges af en form for statistisk grundlag for ikke blot at være en mening.
Her er det så et jeg mener at kunne bidrage med noget positivt som ihvertfald kunne spare en del penge på kommunens sparsomme budget, der så eventuelt kunne bruges som et beskedent bidrag til at få bygget den nye arena så det ikke kun er de svagest stillede der skal betale for den.

Mit erfaringsgrundlag må efterhånden være mere end 100 jobsamtaler, dels på egen krop og dels som bisidder i diverse sammenhænge. Det er således ikke noget jeg finder på, men et statistisk velbegrundet foreslag.
Da jobsamtaler for 90% vedkommende er bygget over den samme skabelon, har det samme meningsløse indhold uden nogen form for konkrete foreslag til forbedring af den arbejdsløses situation og tilsyneladende aldrig nogensinde har indeholdt et reelt jobforeslag, må denne funktion uden videre sagtens kunne varetages af et medlem af B & O familien (af sparehensyn måske endda Phillips).
Jeg vil ikke på nogen måde sige at jobkonsulenter ikke gør deres bedste og flere har bestemt gode intensioner, uagtet man ikke kan andet end at undre sig over om de selv tror på det L... de lukker ud, - så er det ofte venlige mennesker, som jo også skal leve og det har jeg fuld forståelse for - men jeg har af og til hørt et lille ord i den sammenhæng "omstillingsparat", så der må da også være plads til det i det nye "Holbæk i fællesskab"
Mit foreslag går på at man for den overvejende del af de lediges vedkommende, erstatter jobsamtalen med en båndoptagelse, således at jobkonsulenternes job bliver mere tilfredsstillende da de så kan koncentrere sig om de "borgere" de VIRKELIG kan tilbyde en konkret hjælp.

Kommunale ulovligheder

Kommuner bruger ulovligt indsamlede beviser
Når kontrolgrupperne bruger ulovlige metoder til at indsamle beviser mod borgere i sociale sager, har det ingen konsekvenser overhovedet. For ulovligt indhentede oplysninger kan alligevel bruges mod borgeren. Et direkte incitament til at bryde loven, mener eksperter i en artikel i information.

Jamen er der noget at sige til at "borgere" (usmageligt tiltaleform - også brugt under den franske revolution som et udtryk for at vi alle skal være lige for loven - undtagen dem der lige skulle af med hovedet først), efterhånden føler sig utrygge så snart de er i et eller andet afhængighedsforhold til kommunerne.
Det virker som om man gør sig overvældende anstrengelser for at præcisere at der ikke ønskes nogen form for tillidsforhold eller anstændighed i sagsbehandlingen. Alene ordet "Kontrolgruppe", oser jo af Sibirien til af magtmisbrug. Man vil i det hele taget gerne fortælle "Hvem der har bukserne på" og at undermenneskene bare har at rette ind - det giver en gevaldig usund stemning i samfundet, man åbenbart finder formålstjenlig.

Ja og så lige lidt flere kommunale uhyrligheder i forhold til behandlingen af mennesker på sygedagpenge.
Det viser sig at det er en god forretning at sylte sager eller at lave ulovlige fejlvurderinger.
Tilsyneladende er det sådan at for hver fejl kommunerne laver, - BELØNNES DE ØKONOMISK
Så er der sgu da ikke noget at sige til (JO DER ER!), at de gør det så vidt muligt.

Her et citat fra Ekstra Bladets artikel:

Tværtimod kan sagsbehandlernes lovbrud faktisk være en god forretning for kommunerne. Mens sagen behandles, slipper kommunerne nemlig for at dække udgifter som eksempelvis institutionspladser, ledsagelse og hjælpemidler.
Hvis Ankestyrelsen vurderer, at sagsbehandlingen har været i strid med lovgivningen, så bliver folk ikke kompenseret for den periode, hvor de ikke har fået hjælp, siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.

USMAGELIGT SIGER VI!

Arbejdsivrig

På FB har jeg lige set en gruppe: Jobannoncen. Gruppen er for mennesker der virkelig gerne vil have et job og arbejdsgivere har set at her er der mennesker der VIL, man mangler mulighed - istedet for det endeløse antal jobansøgninger.
Hetzen imod de arbejdsløse der bliver udlagt som modvillige, dovne nassere gør mig rigtig harm, da debatten efterhånden viser klart og tydeligt, at det ikke er de ledige som er det egentlige problem.
Der er rigtig store problemer for de svage og udsatte, - uretfærdighed trives i bedste velgående. Skal vi blive bedre til solidariske løsninger til gavn for alle, er politiske og menneskelige holdningsændringer den eneste farbare vej, hvis vi ikke skal ende ud i et over og under-danmark. Tilsyneladende er vi ved at nå derhen, hvor enhver forandring KUN kan blive til det bedre.
Jeg fik så den hypotetiske tanke at lave to FB grupper. En skulle hedde "Arbejdsivrig" - den anden "jeg gider ikke arbejde" - blot for at vise at der er masser af ledige hænder til at tage fat - og meget få som ikke gider.
Af de få som ikke gider, er formentlig også en stor del som har fået reduceret eller mistet både livslyst, entusiasme og selværd i den offentlige jobkarussel - jeg kender nogle stykker i den kategori, der virkelig kunne bruge et skub, - som bestemt IKKE er at samle hundelort op.
Man kunne måske også lave en FB gruppe for mennesker der gerne vil give en ekstra hånd, hvor der er brug for det - i jobsystemet mener man tilsyneladende at det kun er TVANG der virker - hvor er mulighederne for frivillighed? Kunne det være en form for forum, ledige (og andre) FRIVILLIGT kunne opsøge, hvor man dels kunne hjælpe hinanden/tilbyde hjælp og få vejledning af profesionelle ikke offentlige ansatte?
Her ville så være en mulighed for erhvervsfolk og andre "velbjergede" (læs: i arbejde), for at vise deres gode vilje i handling ;-).
Jeg har en grundfæstet tro på, at stort set alle mennesker har et fundamentalt behov for, i et eller andet omfang, at være til gavn og glæde for andre, hvis de kan se hvordan!

Alle - (incl. undertegnede), har jo meninger om problemerne - det i sig selv løser desværre ingenting.
Kunne vi fjerne os lidt fra forestillingen om at det er store uhåndterlige systemer vi ingen indflydelse har på, der bestemmer tilværelsens sammenhæng - bevæge os hen imod den opfattelse at den enkelte er vigtig og at vi rent faktisk kan gøre en forskel i de små eller større cirkler vi nu hver især har som kontaktflade i det daglige - at det er her VI kan gøre os gældende - tror jeg vi når et pænt stykke videre.
Så kan vi lade politikere, der jo rent faktisk får en anselig løn for det, om de lidt større beslutninger.
Det er jo bl.a. et problem i fællesskabet - måske vi kunne blive bedre til at arbejde sammen om løsningerne.

Lige skiltet igen - for her passer det i sammenhæng!

Aktivering er blevet et mantra, mantra, mantra, mantra, mantra, mantra!

Tilsyneladende er det svært (læs umuligt) at få nogle forståelige og pålidelige statistikker over hvad hele aktiveringstanken (cirkusset)  betyder i nye arbejdspladser og i kroner og øre for samfundet.

Her i Holbæk kan man på kommunens hjemmeside godt finde lidt statistik omkring jobcentrets virke, bl.a. en tilfredshedsmåling, der efter de mange samtaler jeg efterhånden har haft med ledige, hvor stort set ingen har været tilfredse med deres aktivering, virker som ude af trit med virkeligheden. SKULLE det være muligt resultatet ville blive et noget andet, hvis ikke det var kommunen selv der foretog undersøgelsen?
Kommunens effektmåling fortæller en ikke kommunal ansat absolut ingenting. - Kom med nogle konkrete tal for antal skabte nye arbejdspladser og for antal arbejdsløse og bistandsklienter der kommer i ordinært job, som følge af Jobcentrets fantastiske aktiverings-indsats - tal som almindelige mennesker har mulighed for at forholde sig til!
Som jeg læser den, siges det intet om præcist hvor mange af de aktiverede der kommer i ordinært job, som de får i kraft af aktiveringsindsatsen og ikke på "naturlig" vis, altså intet om jobcentrets effektivitet undtagen i forhold til de områder der tilsyneladende giver en refusionsmæssig gevinst fra staten.

Det er muligt at jeg ikke hører til de hurtigste knallerter på kajen, men jeg har aldrig kunnet forstå hvorledes det kan skabe et eneste nyt job at arbejdsløse skriver bjerge af ansøgninger som de sender til sagesløse erhvervsfolk der (dem jeg kender) er ved at kaste op over at bruge tid på det og arkiverer 99 % af ansøgningerne i papirkurven. Yderligere belemres man som ledig med en aktivering som er en fornærmelse imod selv en middelmådig intelligens, udelukkende for at tækkes nogle politiske vrangforestillinger om at man for enhver pris skal foretage sig en tilfældig ligegyldighed for det beløb man får udbetalt - uanset hvor lidt perspektiv der er i det. Det er min inderligste overbevisning at stort set alle arbejdsløse virkelig gerne vil videre i deres tilværelse og føle sig til nytte, - men ikke til grin. Aktivering skaber ingen nye arbejdspladser, ihvertfald ikke på nogen måde i et omfang der berettiger til at straffe arbejdsløse yderligere udover en i forvejen problematisk situation.
Mange arbejdsløse oplever tillige at de menigsløse, krampagtige forsøg på aktivering er en væsentlig årsag til at man bliver stavnsbundet arbejdsløs, da både den ledige og jobcentret bruger alle ressourcer på tiltag alle ved, kun er et spørgsmål om, hvor i systemet man kan placeres - hvad der heller ikke på nogen måde lægges skjul på, undtagen af et par enkelte medarbejdere med en misforstået entusiasme.
Befriende når man trods alt også lejlighedsvis møder fornuftige mennesker ansat i offentlige stillinger - de findes altså!

Er der mon lavet en statistik over hvad det koster i tid at landets arbejdsgivere dagligt bliver belemret med unødig administration i form af uopfordrede ansøgninger? Derudover mener jeg det er uartigt, og at sammenligne med telefonsælgere, Jehovas vidner og lignende kategorier, der mener de kan tillade sig uopfordret at bruge andre menneskers kostbare tid., - hvorfor skulle begavede arbejdsgivere, som kan finde ud af at drive en virksomhed, ikke selv kunne finde ud af at henvende sig til et jobcenter, hvis de har problemer med at skaffe den arbejdskraft de har brug for? - DET ER JEG SIKKER PÅ DE KAN!
I den forbindelse kunne det bestemt også være interessant med en viden om hvor mange af de stillinger der bliver slået op på jobnet og lignende steder, der reelt er stillinger man kan søge som ikke er slået op af pligt selvom de allerede er besat, på anden måde er uaktuelle eller et forsøg på at give det indtryk at disse mange jobdatabaser er uundværlige for arbejdsgivere og søgere. Tilsyneladende er der ingen der er interesseret i at få et reelt og retvisende billede af de arbejdsløses stilling på arbejdsmarkedet.
Efter at have fulgt begrebet aktivering gennem en del år, dels gennem bekendte, dels via forretnings relationer, i dagspressen, i den seneste tid også blandt "med-kursister", er det meget vanskeligt at se begrebet som andet end overvejende en straf til de ledige. Mange der har været i aktivering i et firma, har oplevet at få tilkendegivet at de er ønsket som arbejdskraft, men at det er økonomisk fordelagtigt at få en ny "dum i arbejde", og altså blot har været en del af konceptet "gratis arbejdskraft". Typisk er de steder man bliver aktiveret tillige arbejdspladser der dels har uhensigtsmæssige arbejdsforhold, dels er så lidt attraktive at de ikke evner at tiltrække ordinær arbejdskraft.
Ifølge Danmarks Statistik er bruttoledigheden pr 31/10 20133 på 151.300 personer, hvorimod man angiver AKU ledigheden til 205.000 ledige arbejdssøgende. Netto ledigheden og andre nøgletal kan ses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Når der så tilsyneladende kun er ca. 20.000 ledige stillinger i den private sektor, hvoraf en ukendt del af dem enten er besat eller ikke relevante, tegner der sig et billede af at man som aktiveret nemt kommer til at føle sig til grin.
Holbæk kommune bruger omkring 35.000 kr. pr. aktiverede/arbejdsløs - udover ledighedsydelsen.
Hvad får man så for de penge kunne man spørge - man kunne med langt bedre ret spørge, - er det en god forretning?
Eller endnu bedre - gavner det overhovedet de arbejdsløses situation eller økonomien i kommunen - og præcist i hvilket omfang?

• 
  

Porten til arbejdsmarkedet

Porten til arbejdsmarkedet er blevet uhyggelig smal for ledige der har været i bistands systemet i længere tid.
Symbolsk nok, befinder netop denne port sig ved kompetancecentret på Nyvang, hvor Holbæk Kommune tilstræber at aktivere alle disse modvillige arbejdsløse. Der arbejder velvillige mennesker der - det gør der, - men de fleste "anbragte"opfatter opholdet som et spørgsmål om at få dem placeret videre i systemet, ikke til gavn for dem selv, men for statistikken omkring placeringen i aktivering i unyttige tiltag.
Illusionen om at jobansøgninger skaber nye arbejdspladser er desværre noget jobkonsulenter er nødt til at acceptere for at kunne udføre deres arbejde, og jeg har her oplevet at de faktisk kæmper en brav kamp, som også af og til resulterer i noget positivt. Det ændrer ikke ved det faktum at der skal nytænkning til for at skabe menneskeværdige forhold for de ledige, ikke mindst en politisk velvilje.
Jeg har i de (efterhånden) år jeg har oplevet dette system, dels gennem min samlever (af anden etnisk herkomst/flygtning), og nu min egen, undret mig gevaldigt over at der ikke i kommunen er nogle frivillige tilbud om hjælp til de arbejdsløse borgere.
Alle såkaldte "tilbud" bliver fulgt af en 4 siders skrivelse med repressalier om hvad der sker hvis delikventen ikke makker ret og gør som foreskrevet - Det giver en rigtig god stemning ;-)
At animere til antipati befordrer vel ikke til løsningen af fælles problemer!
Jeg vil mene at det er en sund opfattelse at man kan gå til sin kommune i håbet om at få hjælp til de problemer man nu måtte have og der få en saglig bistand - IKKE MODSTAND!
At der ikke er penge til at vi alle kan bo på "Strandvejen", siger jo sig selv - men at kunne blive behandlet anstændigt og respektfuldt, det må der vel være midler til!
Det viser i bund og grund at den offentlige administration opfatter arbejdsløse som modvillige og ikke som intelligente personer som kæmper for en plads i samfundet, - man er fra dag 1 marginaliseret og placeret som et problem! (da det store spørgsmål tilsyneladende er, hvor i systemet man skal placeres og aktiveres).
Nu er der valg - jeg har svært ved at engagere mig i politik, da der altid er både for og imod. Velfærd koster penge og hvor får vi dem fra - og det er bestemt ikke nemt. Vi er alle enige om målet - men midlerne?
Er det virkeligt så firkantet at hvis vi skal behandle hinanden ordentligt - jamen det har vi da ikke råd til?
Det kræver vist lidt nytænkning - glem ikke at de holdninger og den viden man havde for 100 år siden idag på stort set alle punkter, virker som en antikvarisk vittighed - kunne vi prøve istedet være lidt fremsynet, ihvertfald kæmpe for at bevare respekten for individet som en byggesten til fremtiden og ikke som noget der skal deles op i et A eller B hold, så er vi da trods alt nået et stykke!

Den sociale modstandsbevægelse

Her et udpluk fra en artikel på Den Offentlige.dk hvor man omtaler begrebet Den sociale modstandsbevægelse, her sigtes der primært til syge medborgere der er kommet i klemme i systemet.
Det viser sig åbenbart at dialogen rundt omkring i landet både ses og skaber debat og det er jo herligt.
Kunne man ikke udvide det til at omfatte ALLE som er i kontakt med det offentlige system, således at vi samlet kunne have en vis vægt og blive hørt.

Kunne det gøres sobert og sagligt uden for megen mudderkastning ville det være et tiltag som BÅDE forvaltningerne og de forvaltede kunne have gavn af.
Det er jo ikke sådan at Kommunerne kun agerer kritisabelt, de hjælper jo faktisk også nogle borgere, selvom dårlig sagsbehandling og meningsløshed også trives fremragende.
Jeg tror på at der trods alt OGSÅ arbejder mange velmenende mennesker som burde have nogle bedre arbejdsvilkår og større kompetancer til at træffe mere medmenneskelige beslutninger.
Bange for kommunen
Den sociale modstandsbevægelse har således på få måneder spredt sig til hele landet, og på Facebook kan man i dag finde dokumentation for etablerede netværk i omkring 30 byer under navnet “Syg i x-by”. Det sker på trods af, at mange borgere ifølge Rie Grenaa og flere andre kilder, som DenOffentlige.dk har været i kontakt med, er direkte bange for at deltage i protester. “Der er masser af eksempler på borgere, som er blevet advaret af kommunen, hvis de har protesteret i offentligheden. Så bliver man selvfølgelig bange for repressalier, for man er jo direkte afhængig af kommunen, når man er syg,” siger Rie Grenaa.
Den magt, som kommunen direkte og indirekte har over borgeren, har stor indflydelse på, hvordan syge borgere tackler sagsbehandlingen. “Du skal gøre som systemet siger, du skal. Det er du nødt til, for ellers er du ikke samarbejdsvillig, og så kan de tage ydelser fra dig. Det betyder, at du som borger er meget forsigtig, og fra starten er presset i en defensiv.
Når du så lægger dårlig sagsbehandling og årelang ventetid på afgørelser oveni, bliver man hurtigt mere syg, end da man mødte systemet første gang,” fortæller Rie Grenaa. Men trods frygten for kommunen finder borgerne sammen, og Facebook har vist sig som det perfekte mødested.“Vi er jo syge, så det kan være rigtig svært at møde frem personligt til forskellige aktioner,” påpeger Rie Grenaa.

Kontanthjælp - og uduelige holdninger

I princippet er det jo prisværdigt, at man går ind i bistandssystemet og påviser hvor der er mangler og lemfældighed – det er jo godt.

At det så er nogle velbjærgede unge mennesker, som muligvis gør det i en god mening, men hvor effekten i den offentlige debat bliver at kaste et dårligt lys over de stakkels mennesker, som er nødt til at leve af den minimale ydelse, finder jeg forkasteligt og forvridende, set fra en brugers synspunkt.
I min verden ville det være mere relevant, hvis man havde påvist meningsløsheden i at bruge ufattelige ressourcer på at piske arbejdsløse i jobtilbud der reelt ikke eksisterer. Man er som bistandsklient en billig arbejdskraft i aktivering, det er jo en offentlig hemmelighed.
Jeg ville meget gerne se en statistik over hvor mange af de såkaldte aktiveringer der munder ud i et reelt job – men en sådan statistik findes ikke, eller er i hvertfald ikke tilgængelig for almindelige mennesker.
I hele Europa er arbejdsløshed et stort problem og i Danmark er vi kendte for at være foregangsmænd på mange områder. Kunne man forestille sig at en del af problematikken, som vi kunne bidrage til at løse, kunne være en holdningsændring til arbejdsløshed generelt. Mig bekendt er der masser af villige hænder og realistisk set, også i Danmark måske nogle knabt så villige – det er jo ikke dem der er problemet. Problemet er, at alle de mange der brænder for at komme igang, ikke har mulighed for det – hvorfor ikke koncentrere sig om dem, – og lade de andre være, uanset hvilke personlige problemer de måtte have. Der er masse af villige hænder der ikke kan blive brugt – det er vores ressource. Dem der ikke magter det, kan man prøve at hjælpe på anden vis, men lur mig om ikke der er masser der er klar til at tage fat – det ved alle der arbejder med problematikken – så lad være at give aben til de arbejdsløse, men hvor den hører til, – en markamt holdningsændring blandt politikere og arbejdsgivere, - man har åbenbart en udefinerbar angst for at være progressive, for sæt nu at det er en del af løsningen.
Det er en meget stor fejl hvis hele problematikken bliver som en dem/os konflikt, hvor vi ender med at blive modstandere istedet for at prøve at løse problemet i fællesskab. At ændre den medmenneskelige holdning og blive rummelige, er vel egentlig også det ypperligste udtryk for en “Danskhed”, som vi jo rent faktisk nok økonomisk skal overleve på i mange år fremover, set i lyset af hvilke ressourcer der tilbydes af andre kontinenter, som vi vil få store problemer med at konkurere med.
Var bistandssystemet som det fungerer nu, en rationelt drevet virksomhed, ville den være gået konkurs for længe siden, – men ikke på grund af brugerne.
Jeg er ikke på nogen måde tilhænger af Fremskridspartiet/DF og deres fordomme, men Glistrups tanke med at der i socialforvaltningen kun skulle være ét skrivebord, og resten af arbejdet skulle foregå i “den virkelige verden”, den er jeg tilhænger af, – og tror på som en mulig farbar vej, istedet for at betragte alle problemer som et søm, fordi man kun har en hammer.

Ingen skattelettelser til ledige

Skatteministeren har det ophøjede mål med den nye skatte reform, at det i højere grad skal kunne betale sig at gå på arbejde. Tanken er altså at der skal være større gevinst ved at yde en indsats - og det gør de jo dem der har arbejde!
ENDNU ET EKSEMPEL, på at man mener det er de lediges egen skyld de ikke er i arbejde.
ER DET OGSÅ DE LEDIGES SKYLD DER IKKE ER NOGLE ARBEJDSPLADSER?
Kunne det tænkes at dette tilsyneladende ret udbredte synspunkt, er politikernes krampagtige forsøg på at undgå at tage ansvar for deres egen uduelighed?
ER DET IKKE RET ÅBENLYST, AT POLITIKERE OG ERHVERVSLIV HAR STØRRE ANDEL I DEN STORE ARBEJDSLØSHED END DE ARBEJDSLØSE, DER JO REELT IKKE HAR INDFLYDELSE PÅ NOGET SOM HELST?