Informationsmøder - viden er magt

På onsdag d. 4. juni kl. 19.00 kan du høre om  dine rettigheder i sagsbehandlingen af din sag , hvis du kommer i Kontrolgruppens søgelys.
Holbæk Kommunes kontrolgruppe har længe haft svært ved at overholde reglerne, når de jagter borgere, de tror modtager hjælp og støtte uberettiget.
Selvfølgelig skal borgere ikke have ydelser de ikke har ret til, men borgerne skal fortsat behandles ordentligt og kontrolgruppen skal også bruge de regler, som skal sikre borgerens retssikkerhed i hele sagsforløbet.
Ankestyrelsen måtte sidste år – på grund af flere kommuners besvær med at forstå reglerne og den lovlige praksis på området – udgive et helt TEMAHÆFTE, som giver gode anvisninger på hvad kommunen må og ikke må i disse sager. Kom og hør hvad det betyder!

HovsaHolbæk har på biblioteket afholdt et meget givende og yderst sagligt møde om dine rettigheder i mødet med Holbæk Kommune. Her blev grundigt gennemgået lovgrundlag og retningslinier for god forvaltningsskik som ALLE burde kende til, som har sager/berøring med kommunen.
Du kan se hele den grundige gennemgang her, hvis du gik glip af mødet – en guldgrube af nyttig information.

"Læge"- konsulenter ?

Jeg er normalt ikke spor enige med DF, men lige omkring lægekonsulenter kunne vi vel undtagelsesvis mødes. At lægekonsulenter tilsyneladende er kommunernes værktøj til at negligere og underkende højt uddannede specialisters udtalelser, for dermed at spare penge/undlade at opfylde deres forpligtigelser, har vist sig at være en udbredt praksis.
Her et citat fra artikel i Ekstra Bladet:
Drop Lægekonsulenterne!

Det skal være slut med, at kommunerne benytter sig af lægekonsulenter.
Så klar er udmeldingen fra Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.Han har de seneste dage kunnet følge med i Ekstra Bladet, hvor syge borgere er stået frem og har fortalt, hvordan lægekonsulenter i Randers og Norddjurs Kommuner overtrumfer de vurderinger, som speciallæger er kommet med.- Hvis en kommune sender en syg borger, der har søgt flexjob eller førtidspension, til landets førende speciallæger, så kan jeg ved gud ikke se, hvorfor der skal en lægekonsulent ind over bagefter. Så må man tage speciallægens ord for gode vare, siger Bent Bøgsted.

Her et lille lokalt eksempel:
Udtalelse fra Specialeansvarlig overlæge, speciallæge i rheumatologi og intern medicin:

mand som har haft tungt fysisk arbejde igennem årene. Slidgigt i familien.
Han har udviklet degenerativ rygsygdom med spondylose fra nakke og ned til lænden.
Han har udviklet arthrose i skuldre, specielt højre skulder og har udtalt arthrose i venstre knæ og begyndende arthrose i hofterne.
Når det kommer til rygsymptomerne, så er behandlingen træning. Det vil dog ikke ændre funktionsevnen på sigt når det gælder arbejde:. Hans største problem er hans svære slidgigt i venstre knæ, kan dog stadig stå på benet, så der er pt. ikke indikation for protesekirugi.
Sammenfatningsvis så er hans funktionsevne varigt nedsat i ethvert fysisk belastende erhverv.
Det gælder både rygbelastende, skulder og arm belastende og så erhverv hvor han skal gå og stå meget.

Kommunens (tvivlsomt kompetente men formentlig højtbetalte) lægekonsulent konkluderer så følgende:

Spare forslag

Holbæk Kommune har barslet med et fantastisk initiativ: "Holbæk i fællesskab" hvor borgerne skal få en fornemmelse af at de inddrages i formningen af byens fremtid gennem "omstillingsgrupper". Det lyder jo umiddelbart rigtig demokratisk og som et positivt tiltag der kun kan bevirke en forbedring af borgernes vilkår.
At hovedformålet med denne medindflydelses-illusion kunne være at gennemføre yderligere besparelser og forringelse af de svagere borgeres retssikkerhed, går man let og elegant udenom.
Der efterlyses konstruktive input og idéer på forskellige områder og den del kan vel egentlig kun ses som en teoretisk fornuftig ting, hvis ikke man kun napper de foreslag der er besparelser og forringelser, men også de der forbedrer borgernes vilkår - hvad man jo - undskyld forudindtagetheden - kunne have en vis forventning om var hensigten.
Jeg håber selvfølgelig inderligt at de gode initiativer bliver hørt og ført ud i livet.
Vi er mange der ser frem til hvilke konkrete tiltag der kommer ud af initiativet - og imødeser når Holbæk Kommune melder ud med en evaluering.

Her kan jeg så bidrage med min efterhånden omfattende erfaring på aktiverings-området.
Det er jo sådan at vi mennesker i et vist omfang har vores holdninger fra selv-oplevede erfaringer - hvor skulle de ellers komme fra? Hvis en udtalelse således skal tages alvorligt bør den kunne underbygges af en form for statistisk grundlag for ikke blot at være en mening.
Her er det så et jeg mener at kunne bidrage med noget positivt som ihvertfald kunne spare en del penge på kommunens sparsomme budget, der så eventuelt kunne bruges som et beskedent bidrag til at få bygget den nye arena så det ikke kun er de svagest stillede der skal betale for den.

Mit erfaringsgrundlag må efterhånden være mere end 100 jobsamtaler, dels på egen krop og dels som bisidder i diverse sammenhænge. Det er således ikke noget jeg finder på, men et statistisk velbegrundet foreslag.
Da jobsamtaler for 90% vedkommende er bygget over den samme skabelon, har det samme meningsløse indhold uden nogen form for konkrete foreslag til forbedring af den arbejdsløses situation og tilsyneladende aldrig nogensinde har indeholdt et reelt jobforeslag, må denne funktion uden videre sagtens kunne varetages af et medlem af B & O familien (af sparehensyn måske endda Phillips).
Jeg vil ikke på nogen måde sige at jobkonsulenter ikke gør deres bedste og flere har bestemt gode intensioner, uagtet man ikke kan andet end at undre sig over om de selv tror på det L... de lukker ud, - så er det ofte venlige mennesker, som jo også skal leve og det har jeg fuld forståelse for - men jeg har af og til hørt et lille ord i den sammenhæng "omstillingsparat", så der må da også være plads til det i det nye "Holbæk i fællesskab"
Mit foreslag går på at man for den overvejende del af de lediges vedkommende, erstatter jobsamtalen med en båndoptagelse, således at jobkonsulenternes job bliver mere tilfredsstillende da de så kan koncentrere sig om de "borgere" de VIRKELIG kan tilbyde en konkret hjælp.

At udnytte en overgang!

Som helhed betragtet er overgange et meget undervurderet fænomen. Vi fokuserer på før eller efter en overgang, men selve overgangens funktion er at bære videre, at befordre et skift. Overgangen er ofte behæftet med forestillinger om ubehag, uvished og sågar en forværring, hvilket i mange tilfælde jo forhaler en ellers naturlig fremgang. Samtidig bevirker de forestillinger både en mulig devaluering eller en forherligelse af det som har været. At en overgang kan opleves som en form for vacum hvor man befinder sig frit svævende imellem to modsatrettede poler uden faste holdepunkter er i vores kultur ofte traditionelt behæftet med følelsen af uvished og ubehag. Den mere berigende opfattelse af at befinde sig i en form for frihedszone, hvor det netop er her der er mulighed for ved egen indsats at påvirke den skæbne der ellers kan virke fastlagt og uafvendelig, tilstræber man at tabubelægge som dovenskab eller uvillighed.

Tilsyneladende er det også en usikkerhed der stimuleres af samfundet både politisk og økonomisk. Det kan for en uindviet virke som om at det pres der idag lægges på de stakkels (specielt unge) mennesker for hele tiden at være aktive og have en fastlagt kurs, har en åbenbart tilsigtet undertrykkende virkning, der søger at eliminere overgangens funktion som mulighed for egen indflydelse på skæbne og livskvalitet.
Politisk mener man tilsyneladende at der på bedste totalitære vis skal slås hårdt ned på den form for "forlystelse". Et eksempel kan være holdningen til den uundgåelige arbejdsløshed, hvor man med alle midler søger at bekæmpe den lediges velbefindende i overgangsperioden.
Historisk set har der altid været arbejdsløshed i et eller andet omfang og det vil der formentlig blive ved med at være, ikke mindst fordi det tilsyneladende ville være økonomisk uhensigtsmæssigt hvis alle var i arbejde.
Ikke desto mindre bliver der ikke brugt så meget som én lille bitte ressource på at udnytte overgangs-perioden positivt og naturligt. Alle sejl bliver sat med en årlig udgift på 11 milliarder til aktivering af de formastlige arbejdsløse - et beløb der betragtes som en udgift uden nogen mulighed for at få blot en mindre del af beløbet retur, fordi den ledige eller sygdomsramte ikke under nogen omstændigheder skal få den tanke at en (uundgåelig) ledighedsperiode/overgang skulle kunne udnyttes positivt og være befordrende for den enkeltes livskvalitet og udvikling.
Kunne det tænkes at vi her i det 21´nde århundrede kunne revurdere holdningerne til menneskelige værdier i relation til arbejdsduelighed/evner og få et mere tidssvarende syn på den del af tilværelsen (som jo bestemt ikke er HELE tilværelsen) - måske vi endda kunne blive et foregangsland, da vores fremtidige situation formentlig vil være at der i Danmark bliver minimalt brug for manuelt arbejde og der således altid vil være en større gruppe der marginaliseres og i praksis kunne udnyttes langt bedre til gavn for os alle.
Psykologisk set er vi mennesker mest handlekraftige, hvis vi befinder os godt, er engagerede, har overskud og tro på fremtiden. Af besynderlige grunde har man ikke noget ønske om at ledige og sygdomsramte må blot nærme sig en sådan tilstand af velbefindende, det kunne jo give en øget mulighed for at tage hånd om sin egen situation. - Jfr. mit lille indlæg om "ledighedsglæde"!

Ministerens nye klæder – et moderne eventyr frit efter H.C.Andersen

I den store stad hvor hun boede, gik det meget fornøjeligt til, hver dag kom der mange fremmede, en dag kom der to bedragere; de gav sig ud for at være eksterne jobkonsulenter og sagde, at de forstod at skaffe det dejligste arbejde, man kunne tænke sig, ikke alene arbejdstiden og lønnen var usædvanlig god, der var også aktivering, og statistikken havde den forunderlige egenskab at den blev uforståelig for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller også var utilladelig dum.
”Det var jo et dejligt tilbud,” tænkte ministeren; ved at ansætte dem, kunne jeg komme efter, hvilke mænd i kommunen der ikke dur i det embede de har, jeg kan kende de kloge fra de dumme! Ja de konsulenter må jeg straks ansætte!” og hun gav de to bedragere mange penge på hånden, for at de skulle begynde på deres arbejde.
De åbnede også nogle jobcentre, lod som om de fungerede, men de havde ikke det mindste job at tilbyde. Rask væk forlangte de flere bevillinger, og pengene brugte de til at ansætte nogle flere konsulenter som kunne arbejde med at skaffe job som ikke var der, og det til langt ud på natten, til overtidsbetaling.
”Nu gad jeg godt vide, hvor vidt de er med at skaffe arbejde!” tænkte ministeren, men hun var ordentlig lidt underlig ved hjertet ved at tænke på, at den som var dum, eller slet ikke passede til sit embede, ikke kunne se det, nu troede hun nok, at han ikke behøvede at være bange for sig selv, men hun ville dog sende nogen først for at se, hvorledes det stod sig. Alle mennesker i hele byen vidste, hvilken forunderlig kraft de nye beskæftigelsestilbud havde, og alle var begærlige efter at se, hvor dårlig eller dum hans nabo var.
Jeg vil sende min gamle ærlige departementschef hen til konsulenterne!” tænkte ministeren, ”han kan bedst se, hvorledes statistikken tager sig ud, og ingen passer sit embede bedre end han!”

Nyt logo til Holbæk kommune

I forbindelse med bistandsdeformen, jobdeformen og fadæsen gensidig forsørgelsespligt, burde man finde et logo som visuelt og indholdsmæssigt svarer til den hjælp borgere reelt kan få.
Jeg har modtaget et foreslag som helt præcist udtrykker hvorledes hovedparten af de berørte "borgere" opfatter kommunernes ageren, vel nok så udtryksfuldt som det kan være uden at gå nogen for nær..
Motivet er ikke nyt, men mon ikke det kan piftes lidt op af en af de kreative kommunalt ansatte genier.
Hvis det drejer sig om at håndhæve umenneskelige, meningsløse og dybt fornuftstridige beslutninger er kreativiteten så absolut til topkarakter i det firma, så mon ikke det skulle være en smal sag at finde én der kan sætte et par streger så det ser lidt fiksere ud.

Så er det da derfor!

Pludselig giver det mening at de arbejdsløse skal piskes rundt i menings og hjerneløsløs aktivering: Nu ved vi da i det mindste hvem der går ind for det - og hvorfor.
Hvad der jo nok ikke er nogen hemmelighed for mine skarpsindige læsere, så er det ikke alle som er lige begejstret for deres job og det ville vel egentlig også være lidt mærkelig. De fleste af os har da haft dage på jobbet, hvor vi godt kunne tænke os at foretage os noget ganske andet, men derfra og så til at kaste op over sin hverdag, der er alligevel et stykke.
Arbejdsglæde er da noget ganske fundamentalt i livet - at kunne glæde sig over at gøre en kvalitativ indsats med det man nu engang kan byde ind med - og ikke mindst at blive værdsat for det, om ikke andet med et rimeligt beløb - burde være en menneskeret, stolthed ved at udføre sit håndværk osv.
Søgning på "arbejdsglæde" giver 230.000 hits, med et væld af højt betalte kurser for at lære dig kunsten, at glæde sig over sit virke - og dermed sin dagligdag.
Sådan er så den del af virkeligheden tilsyneladende ikke helt.
Så kan jeg til min store fornøjelse konstatere at jeg her til morgen har fået en åbenbaring af de lidt større, idet jeg tilsyneladende på magisk vis har opdaget et helt nyt begreb. Jeg prøvede straks at Google det - ganske rigtigt det eksisterede ikke. Heller ikke i samfundsdebatten har man hørt det - og når nu jeg har fået tid til at tænke nærmere over det, foruroliger det mig faktisk lidt. Jeg tænker over om verden er moden til at blive præsenteret for det, om ikke alle de stakkels mennesker der bliver berørt af det, blot bliver mere ulykkelige.
Nogle gange må man her i livet handle uanset konsekvenser, vel vidende at det også kommer til at gøre ondt - så min beslutning er endelig - I får det sgu!
En opfordring til alle kommunerne om at udbyde kurser i denne disciplin, - det ville da give lidt mening istedet for de allerede etablerede tåbeligheder - for statistisk set ( I er jo bare SÅ glade for statistik) må der da vist her være et voldsomt stort, udækket behov!

Nye regler for etablering af eget firma

Mange arbejdsløse kan blive fristet til at komme ud af arbejdsløsheden ved at etablere eget firma.
Det er heldigvis blevet en del lettere i 2014, idet man kan etablere et IVS - iværksætterselskab for 1 KR., ligesom etableringen af et anpartselskab er sat ned til 50.000 kr.
Du kan læse mere om reglerne HER
Få lidt gode råd HER

Kommunale ulovligheder

Kommuner bruger ulovligt indsamlede beviser
Når kontrolgrupperne bruger ulovlige metoder til at indsamle beviser mod borgere i sociale sager, har det ingen konsekvenser overhovedet. For ulovligt indhentede oplysninger kan alligevel bruges mod borgeren. Et direkte incitament til at bryde loven, mener eksperter i en artikel i information.

Jamen er der noget at sige til at "borgere" (usmageligt tiltaleform - også brugt under den franske revolution som et udtryk for at vi alle skal være lige for loven - undtagen dem der lige skulle af med hovedet først), efterhånden føler sig utrygge så snart de er i et eller andet afhængighedsforhold til kommunerne.
Det virker som om man gør sig overvældende anstrengelser for at præcisere at der ikke ønskes nogen form for tillidsforhold eller anstændighed i sagsbehandlingen. Alene ordet "Kontrolgruppe", oser jo af Sibirien til af magtmisbrug. Man vil i det hele taget gerne fortælle "Hvem der har bukserne på" og at undermenneskene bare har at rette ind - det giver en gevaldig usund stemning i samfundet, man åbenbart finder formålstjenlig.

Ja og så lige lidt flere kommunale uhyrligheder i forhold til behandlingen af mennesker på sygedagpenge.
Det viser sig at det er en god forretning at sylte sager eller at lave ulovlige fejlvurderinger.
Tilsyneladende er det sådan at for hver fejl kommunerne laver, - BELØNNES DE ØKONOMISK
Så er der sgu da ikke noget at sige til (JO DER ER!), at de gør det så vidt muligt.

Her et citat fra Ekstra Bladets artikel:

Tværtimod kan sagsbehandlernes lovbrud faktisk være en god forretning for kommunerne. Mens sagen behandles, slipper kommunerne nemlig for at dække udgifter som eksempelvis institutionspladser, ledsagelse og hjælpemidler.
Hvis Ankestyrelsen vurderer, at sagsbehandlingen har været i strid med lovgivningen, så bliver folk ikke kompenseret for den periode, hvor de ikke har fået hjælp, siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.

USMAGELIGT SIGER VI!

Arbejdsivrig

På FB har jeg lige set en gruppe: Jobannoncen. Gruppen er for mennesker der virkelig gerne vil have et job og arbejdsgivere har set at her er der mennesker der VIL, man mangler mulighed - istedet for det endeløse antal jobansøgninger.
Hetzen imod de arbejdsløse der bliver udlagt som modvillige, dovne nassere gør mig rigtig harm, da debatten efterhånden viser klart og tydeligt, at det ikke er de ledige som er det egentlige problem.
Der er rigtig store problemer for de svage og udsatte, - uretfærdighed trives i bedste velgående. Skal vi blive bedre til solidariske løsninger til gavn for alle, er politiske og menneskelige holdningsændringer den eneste farbare vej, hvis vi ikke skal ende ud i et over og under-danmark. Tilsyneladende er vi ved at nå derhen, hvor enhver forandring KUN kan blive til det bedre.
Jeg fik så den hypotetiske tanke at lave to FB grupper. En skulle hedde "Arbejdsivrig" - den anden "jeg gider ikke arbejde" - blot for at vise at der er masser af ledige hænder til at tage fat - og meget få som ikke gider.
Af de få som ikke gider, er formentlig også en stor del som har fået reduceret eller mistet både livslyst, entusiasme og selværd i den offentlige jobkarussel - jeg kender nogle stykker i den kategori, der virkelig kunne bruge et skub, - som bestemt IKKE er at samle hundelort op.
Man kunne måske også lave en FB gruppe for mennesker der gerne vil give en ekstra hånd, hvor der er brug for det - i jobsystemet mener man tilsyneladende at det kun er TVANG der virker - hvor er mulighederne for frivillighed? Kunne det være en form for forum, ledige (og andre) FRIVILLIGT kunne opsøge, hvor man dels kunne hjælpe hinanden/tilbyde hjælp og få vejledning af profesionelle ikke offentlige ansatte?
Her ville så være en mulighed for erhvervsfolk og andre "velbjergede" (læs: i arbejde), for at vise deres gode vilje i handling ;-).
Jeg har en grundfæstet tro på, at stort set alle mennesker har et fundamentalt behov for, i et eller andet omfang, at være til gavn og glæde for andre, hvis de kan se hvordan!

Alle - (incl. undertegnede), har jo meninger om problemerne - det i sig selv løser desværre ingenting.
Kunne vi fjerne os lidt fra forestillingen om at det er store uhåndterlige systemer vi ingen indflydelse har på, der bestemmer tilværelsens sammenhæng - bevæge os hen imod den opfattelse at den enkelte er vigtig og at vi rent faktisk kan gøre en forskel i de små eller større cirkler vi nu hver især har som kontaktflade i det daglige - at det er her VI kan gøre os gældende - tror jeg vi når et pænt stykke videre.
Så kan vi lade politikere, der jo rent faktisk får en anselig løn for det, om de lidt større beslutninger.
Det er jo bl.a. et problem i fællesskabet - måske vi kunne blive bedre til at arbejde sammen om løsningerne.

Lige skiltet igen - for her passer det i sammenhæng!

Mette Frederiksen statistik.

DET ER ALTSÅ IKKE KUN MIG!

Ny nødvendig social modstandsbevægelse: KLEMT

Flere og flere oplever grænseoverskridende urimeligheder på landets jobcentre, mens rigid kontrol, rettighedstab, overvågning og fejl i sagsbehandlinger tårner sig op. Der har i årevis været behov for en bred mobilisering, og nu er den på vej: den sociale modstandsbevægelse KLEMT ...
(Kunne vist også have heddet KLAMT;-)
Læs hele artiklen i Politiken Debat!

Kontanthjælpsdeform.

Min plan med dette indlæg var oprindelig at linke til en masse artikler med oplysning om den nye kontanthjælpsdeform - det har jeg opgivet af den simple grund at omfanget af kritiske artikler såvel som artikler omhandlende mennesker der har fået forøget deres i forvejen fortvivlede (eller ihvertfald lidet misundelsesværdige) situation, allerede er uoverskueligt stort.

I den forbindelse rejser der sig et nærliggende og påtrængende spørgsmål:
Har man i den nye deform taget højde for de voldsomt øgede omkostninger det vil give at presse mennesker ud i situationer, hvor der vil blive brug for en øget indsats for at reparere på de fejl man begår og ikke mindst følgevirkningerne af dem?

Hvilke tiltag har man iværksat for at imødegå behovet for øget rådgivning til de mennesker der således bliver yderligere marginaliseret og får forøget deres problemer, i en i forvejen ringe situation.

Vil udgifterne mon ikke på sigt blive på størrelse med besparelserne - altså at p.... i bukserne for at holde varmen - kortsigtede løsninger.
Man har så travlt med at gøre os alle til stikkere, lade økonomiske hensyn udtænkt af "eksperter" og baseret på tilfældig statistik, være entydigt retningsvisende - ethvert lille område hvor man mener at kunne hente en 500 kr. bliver straks taget for gode varer, - snart får vi vel bøder for at trække vejret uhensigtsmæssigt.

Kunne det være hen ad den tid hvor vi skal overveje at anvende andre parametre for hensigtsmæssighed og lade debatten handle lidt mere om hvilket samfund vi ønsker at overdrage til den kommende generation.
Som kunstneren Marco Everistti så rigtigt påpeger: Vi beskæftiger os overvejende med uvæsenlige detaljer for at undlade at beskæftige os med de store etiske og moralske dilemmaer.
 

Jeg er ikke spåmand, men det er vist heller ikke nødvendigt for at se den eksplosion af sager med uanstændig behandling af "borgere", som allerede er ved at vise sit grimme ansigt i den offentlige debat.

Psykologen Abraham Maslow lavede i 1940'erne en grafisk pyramide: Maslows behovspyramide, der illustrerer menneskets fundamentale behov. Tanken er at behovene skal opfyldes nedefra, således at de mest fundamentale behov skal opfyldes først, dvs. man starter nederst i pyramiden og arbejder sig opefter.
Den har nu med den nye kontanthjælps-deform fået en lidt anderledes facon, hvor muligheden for selvrealisering kun er beskåret de få.
 De nye såkaldte reformer virker jo på ingen måde som reformer, (jo måske i ordret betydning-latin re=tilbage, formatio=forme - altså et tilbageskridt), blot ganske almindelige nedskæringer, tilsyneladende med det formål at skabe større ulighed i samfundet og bestemt ikke til gavn for de svageste.

Sund fornuft er en mangelvare

Faldt lige over et gammelt emaljeskilt hos min dejlige datter.

KUNNE MAN IKKE FORLANGE DET SKULLE SÆTTES OP PÅ ALLE OFFENTLIGE KONTORER!

Aktivering af Fru Ballefryd

Ak ja, Bettina Ballefryd sukker lydeligt. Nu er hun igen aktiveret og placeret på rette hylde - ihvertfald den hylde som samfundet tilsyneladende mener hun hører hjemme på. Desværre blev den ellers endnu engang oparbejdet entusiasme slukket ret hurtigt. At det er flinke og kompetente mennesker på stedet som gør hvad de kan, er jo desværre ikke nok, når de skal forvalte en lovgivning som ikke eller vanskeligt giver fornuftig mening, ihvertfald for en alt for stor del af Bettinas arbejdsløse lidelsesfæller.
Jamen hun forstår kun alt for godt, at når der kun er nogle få tusinde ledige stillinger og tæt på et par hundrede tusinde arbejdssøgende, så er det lidt op ad bakke for de stakkels mennesker som skal være behjælpelig med at strukturere et videre karriereforløb.
Hvad Bettina så fik ud af dette herlige kursus, var at komme i aktivering i en virksomhed, ganske vist efter eget valg, men uden reel mulighed for senere ansættelse. Valget blev udelukkende truffet ud fra at alternativet var at komme i en Kommunal Deaktivering på et såkaldt Arbejdsmarkeds center, hvor begreber som: gøres arbejdsmarked parat, afklare og styrke kompetencer, klarlægge ressourcer, finde udviklings potentialer, består i følgende:

At samle kontorhjul hvor udfordringen er at placere en klat olie af nøje afpasset mængde på rette sted og efterfølgende trykke hjulene sammen.

På trin 2 får man så erfaring i at folde papstykker. Det lyder måske nemt, men det er skam ikke så ligetil at folde dem korrekt, det kræver faktisk et mindre introduktionskursus og stiller større krav til selvstændighed i udførelsen, end man umiddelbart skulle tro.

Efter behørig eksamen, er det så muligt at avancere til at sætte en nitte i et beslag.
Da der kun er ét hul i beslaget, slipper man så for alle de intellektuelle overvejelser om hvorledes arbejdet skal udføres, ligesom muligheden for administrative fejl er minimal.
Det må så i den sammenhæng betragtes som en ledende stilling, da det er det tilsyneladende er det ypperligste som kan opnås på stedet.

Set i det perspektiv, mente Bettina Ballefryd, at andre alternativer dog i det mindste kunne bringe mindre ubehag!
Som Erik Wedersøe skriver: "Det værste et menneske kan komme ud for, er tabet af mening!"

Da hun sådan efterfølgende hjemme i en stille stund sad og gennemså sin sag, som hun fra dag 1 selv så som relativt ukompliceret, kom hun til at undre sig over de mange skrivelser hun gennem perioden havde modtaget og (da hun jo nu havde tid) besluttede sig derfor til at studere omfanget nærmere.
Det viste sig at kartoteket rummede 379 A4 sider, hvilket svarer til ca 25m2.
Her var så kun tale om det der var gemt, altså fraregnet de 4 sider trusler der følger de fleste skrivelser og andet uvæsentligt, så det reelle tal er formentlig tæt på det dobbelte.
HVAD ER KVADRATMETER PRISEN MON PÅ JOBCENTRETS KORRESPONDANCE?
Yderligere at tale om timelønnen til den efterhånden uendelige mængde frugtesløse samtaler og efterfølgende deaktiverings tiltag, får det til at løbe koldt ned af ryggen på Bettina.
- DET får hende virkelig til at føle sig som en belastning, tænk at have ulejliget alle disse flinke mennesker til ingen verdens nytte - og hvad har det ikke kostet! Med det skrabede budget hun har som bistandsklient, virker det som en utænkelig ødselhed, men sætter dog også perspektiv på, hvorfor aktiverings-cirkusset har skabt den uheldige og uretfærdige holdning blandt "det arbejdende folk", at: "De skal sgu bare se at få et job, eller lave noget for pengene"! Hørte fornyligt at vi kunne sættes til at puste balloner op, som andre så kunne lukke luften ud af???
Uanset hvilke fine statistikker (betalt af hvem?) man mener at kunne diske op med - SÅ MANGLER DER LANGT OVER 100.000 ARBEJDSPLADSER, for at vi kan gøre det! 

Aktivering er blevet et mantra, mantra, mantra, mantra, mantra, mantra!

Tilsyneladende er det svært (læs umuligt) at få nogle forståelige og pålidelige statistikker over hvad hele aktiveringstanken (cirkusset)  betyder i nye arbejdspladser og i kroner og øre for samfundet.

Her i Holbæk kan man på kommunens hjemmeside godt finde lidt statistik omkring jobcentrets virke, bl.a. en tilfredshedsmåling, der efter de mange samtaler jeg efterhånden har haft med ledige, hvor stort set ingen har været tilfredse med deres aktivering, virker som ude af trit med virkeligheden. SKULLE det være muligt resultatet ville blive et noget andet, hvis ikke det var kommunen selv der foretog undersøgelsen?
Kommunens effektmåling fortæller en ikke kommunal ansat absolut ingenting. - Kom med nogle konkrete tal for antal skabte nye arbejdspladser og for antal arbejdsløse og bistandsklienter der kommer i ordinært job, som følge af Jobcentrets fantastiske aktiverings-indsats - tal som almindelige mennesker har mulighed for at forholde sig til!
Som jeg læser den, siges det intet om præcist hvor mange af de aktiverede der kommer i ordinært job, som de får i kraft af aktiveringsindsatsen og ikke på "naturlig" vis, altså intet om jobcentrets effektivitet undtagen i forhold til de områder der tilsyneladende giver en refusionsmæssig gevinst fra staten.

Det er muligt at jeg ikke hører til de hurtigste knallerter på kajen, men jeg har aldrig kunnet forstå hvorledes det kan skabe et eneste nyt job at arbejdsløse skriver bjerge af ansøgninger som de sender til sagesløse erhvervsfolk der (dem jeg kender) er ved at kaste op over at bruge tid på det og arkiverer 99 % af ansøgningerne i papirkurven. Yderligere belemres man som ledig med en aktivering som er en fornærmelse imod selv en middelmådig intelligens, udelukkende for at tækkes nogle politiske vrangforestillinger om at man for enhver pris skal foretage sig en tilfældig ligegyldighed for det beløb man får udbetalt - uanset hvor lidt perspektiv der er i det. Det er min inderligste overbevisning at stort set alle arbejdsløse virkelig gerne vil videre i deres tilværelse og føle sig til nytte, - men ikke til grin. Aktivering skaber ingen nye arbejdspladser, ihvertfald ikke på nogen måde i et omfang der berettiger til at straffe arbejdsløse yderligere udover en i forvejen problematisk situation.
Mange arbejdsløse oplever tillige at de menigsløse, krampagtige forsøg på aktivering er en væsentlig årsag til at man bliver stavnsbundet arbejdsløs, da både den ledige og jobcentret bruger alle ressourcer på tiltag alle ved, kun er et spørgsmål om, hvor i systemet man kan placeres - hvad der heller ikke på nogen måde lægges skjul på, undtagen af et par enkelte medarbejdere med en misforstået entusiasme.
Befriende når man trods alt også lejlighedsvis møder fornuftige mennesker ansat i offentlige stillinger - de findes altså!

Er der mon lavet en statistik over hvad det koster i tid at landets arbejdsgivere dagligt bliver belemret med unødig administration i form af uopfordrede ansøgninger? Derudover mener jeg det er uartigt, og at sammenligne med telefonsælgere, Jehovas vidner og lignende kategorier, der mener de kan tillade sig uopfordret at bruge andre menneskers kostbare tid., - hvorfor skulle begavede arbejdsgivere, som kan finde ud af at drive en virksomhed, ikke selv kunne finde ud af at henvende sig til et jobcenter, hvis de har problemer med at skaffe den arbejdskraft de har brug for? - DET ER JEG SIKKER PÅ DE KAN!
I den forbindelse kunne det bestemt også være interessant med en viden om hvor mange af de stillinger der bliver slået op på jobnet og lignende steder, der reelt er stillinger man kan søge som ikke er slået op af pligt selvom de allerede er besat, på anden måde er uaktuelle eller et forsøg på at give det indtryk at disse mange jobdatabaser er uundværlige for arbejdsgivere og søgere. Tilsyneladende er der ingen der er interesseret i at få et reelt og retvisende billede af de arbejdsløses stilling på arbejdsmarkedet.
Efter at have fulgt begrebet aktivering gennem en del år, dels gennem bekendte, dels via forretnings relationer, i dagspressen, i den seneste tid også blandt "med-kursister", er det meget vanskeligt at se begrebet som andet end overvejende en straf til de ledige. Mange der har været i aktivering i et firma, har oplevet at få tilkendegivet at de er ønsket som arbejdskraft, men at det er økonomisk fordelagtigt at få en ny "dum i arbejde", og altså blot har været en del af konceptet "gratis arbejdskraft". Typisk er de steder man bliver aktiveret tillige arbejdspladser der dels har uhensigtsmæssige arbejdsforhold, dels er så lidt attraktive at de ikke evner at tiltrække ordinær arbejdskraft.
Ifølge Danmarks Statistik er bruttoledigheden pr 31/10 20133 på 151.300 personer, hvorimod man angiver AKU ledigheden til 205.000 ledige arbejdssøgende. Netto ledigheden og andre nøgletal kan ses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Når der så tilsyneladende kun er ca. 20.000 ledige stillinger i den private sektor, hvoraf en ukendt del af dem enten er besat eller ikke relevante, tegner der sig et billede af at man som aktiveret nemt kommer til at føle sig til grin.
Holbæk kommune bruger omkring 35.000 kr. pr. aktiverede/arbejdsløs - udover ledighedsydelsen.
Hvad får man så for de penge kunne man spørge - man kunne med langt bedre ret spørge, - er det en god forretning?
Eller endnu bedre - gavner det overhovedet de arbejdsløses situation eller økonomien i kommunen - og præcist i hvilket omfang?

• 
  

Sådan fandt vi et job.

Artiklen viser med en klokkeklar statistik, at mindre end 4%har fået hjælp af jobcentret
Koster det virkelig 8 milliarder pr. år?
Tydeligvis brug for lidt nytænkning og sund fornuft! 
(er der egentlig nogen der har spurgt de ledige hvad de har brug for)?
Læs hele Politikkens artiklen her!

Hverken jobcenter eller a-kasse er vejen mod et arbejde, viser undersøgelse.
Undersøgelsen er baseret på svar fra 401 erhvervsaktive, der har angivet, at de har været ledige og modtaget dagpenge inden for de seneste fire år. Undersøgelsen er behæftet med en usikkerhed, men giver et fingerpeg om, hvordan ledige finder arbejde.
På spørgsmålet om, hvordan de fik job efter deres seneste ledighedsperiode, svarer de 401 således:

• 37,9 procent siger, at de fandt jobbet ved at søge på et jobopslag. 
• 33,9 procent fik job gennem netværk. 
• 8,2 procent fik job gennem uopfordret ansøgning. 
• 2,2 procent fik tilbudt job gennem jobcenteret 
• 1,3 procent fik tilbudt job gennem a-kasse. 
• 16,5 procent svarer 'andet' eller 'ved ikke'.

Undersøgelsen viser også, at de ledige mener, at de selv eller netværket har hjulpet dem til at få et job.På spørgsmålet om, hvem der hjalp de ledige til at få et job, bliver der svaret således. 

• 48,6 procent siger, at 'ingen' hjalp dem. 
• 34,9 procent siger, at netværk eller familie hjalp til at skaffe jobbet. 
• 10,7 procent siger, at det var 'andre', der hjalp til at finde jobbet. 
• 3,7 procent siger, at jobcenteret hjalp. 
• 1,3 procent siger, at a-kassen hjalp.

Porten til arbejdsmarkedet

Porten til arbejdsmarkedet er blevet uhyggelig smal for ledige der har været i bistands systemet i længere tid.
Symbolsk nok, befinder netop denne port sig ved kompetancecentret på Nyvang, hvor Holbæk Kommune tilstræber at aktivere alle disse modvillige arbejdsløse. Der arbejder velvillige mennesker der - det gør der, - men de fleste "anbragte"opfatter opholdet som et spørgsmål om at få dem placeret videre i systemet, ikke til gavn for dem selv, men for statistikken omkring placeringen i aktivering i unyttige tiltag.
Illusionen om at jobansøgninger skaber nye arbejdspladser er desværre noget jobkonsulenter er nødt til at acceptere for at kunne udføre deres arbejde, og jeg har her oplevet at de faktisk kæmper en brav kamp, som også af og til resulterer i noget positivt. Det ændrer ikke ved det faktum at der skal nytænkning til for at skabe menneskeværdige forhold for de ledige, ikke mindst en politisk velvilje.
Jeg har i de (efterhånden) år jeg har oplevet dette system, dels gennem min samlever (af anden etnisk herkomst/flygtning), og nu min egen, undret mig gevaldigt over at der ikke i kommunen er nogle frivillige tilbud om hjælp til de arbejdsløse borgere.
Alle såkaldte "tilbud" bliver fulgt af en 4 siders skrivelse med repressalier om hvad der sker hvis delikventen ikke makker ret og gør som foreskrevet - Det giver en rigtig god stemning ;-)
At animere til antipati befordrer vel ikke til løsningen af fælles problemer!
Jeg vil mene at det er en sund opfattelse at man kan gå til sin kommune i håbet om at få hjælp til de problemer man nu måtte have og der få en saglig bistand - IKKE MODSTAND!
At der ikke er penge til at vi alle kan bo på "Strandvejen", siger jo sig selv - men at kunne blive behandlet anstændigt og respektfuldt, det må der vel være midler til!
Det viser i bund og grund at den offentlige administration opfatter arbejdsløse som modvillige og ikke som intelligente personer som kæmper for en plads i samfundet, - man er fra dag 1 marginaliseret og placeret som et problem! (da det store spørgsmål tilsyneladende er, hvor i systemet man skal placeres og aktiveres).
Nu er der valg - jeg har svært ved at engagere mig i politik, da der altid er både for og imod. Velfærd koster penge og hvor får vi dem fra - og det er bestemt ikke nemt. Vi er alle enige om målet - men midlerne?
Er det virkeligt så firkantet at hvis vi skal behandle hinanden ordentligt - jamen det har vi da ikke råd til?
Det kræver vist lidt nytænkning - glem ikke at de holdninger og den viden man havde for 100 år siden idag på stort set alle punkter, virker som en antikvarisk vittighed - kunne vi prøve istedet være lidt fremsynet, ihvertfald kæmpe for at bevare respekten for individet som en byggesten til fremtiden og ikke som noget der skal deles op i et A eller B hold, så er vi da trods alt nået et stykke!

Den sociale modstandsbevægelse

Her et udpluk fra en artikel på Den Offentlige.dk hvor man omtaler begrebet Den sociale modstandsbevægelse, her sigtes der primært til syge medborgere der er kommet i klemme i systemet.
Det viser sig åbenbart at dialogen rundt omkring i landet både ses og skaber debat og det er jo herligt.
Kunne man ikke udvide det til at omfatte ALLE som er i kontakt med det offentlige system, således at vi samlet kunne have en vis vægt og blive hørt.

Kunne det gøres sobert og sagligt uden for megen mudderkastning ville det være et tiltag som BÅDE forvaltningerne og de forvaltede kunne have gavn af.
Det er jo ikke sådan at Kommunerne kun agerer kritisabelt, de hjælper jo faktisk også nogle borgere, selvom dårlig sagsbehandling og meningsløshed også trives fremragende.
Jeg tror på at der trods alt OGSÅ arbejder mange velmenende mennesker som burde have nogle bedre arbejdsvilkår og større kompetancer til at træffe mere medmenneskelige beslutninger.
Bange for kommunen
Den sociale modstandsbevægelse har således på få måneder spredt sig til hele landet, og på Facebook kan man i dag finde dokumentation for etablerede netværk i omkring 30 byer under navnet “Syg i x-by”. Det sker på trods af, at mange borgere ifølge Rie Grenaa og flere andre kilder, som DenOffentlige.dk har været i kontakt med, er direkte bange for at deltage i protester. “Der er masser af eksempler på borgere, som er blevet advaret af kommunen, hvis de har protesteret i offentligheden. Så bliver man selvfølgelig bange for repressalier, for man er jo direkte afhængig af kommunen, når man er syg,” siger Rie Grenaa.
Den magt, som kommunen direkte og indirekte har over borgeren, har stor indflydelse på, hvordan syge borgere tackler sagsbehandlingen. “Du skal gøre som systemet siger, du skal. Det er du nødt til, for ellers er du ikke samarbejdsvillig, og så kan de tage ydelser fra dig. Det betyder, at du som borger er meget forsigtig, og fra starten er presset i en defensiv.
Når du så lægger dårlig sagsbehandling og årelang ventetid på afgørelser oveni, bliver man hurtigt mere syg, end da man mødte systemet første gang,” fortæller Rie Grenaa. Men trods frygten for kommunen finder borgerne sammen, og Facebook har vist sig som det perfekte mødested.“Vi er jo syge, så det kan være rigtig svært at møde frem personligt til forskellige aktioner,” påpeger Rie Grenaa.

Syg i Holbæk - eller er Holbæk syg!

At være syg er ikke på nogen måde eftertragtelsesværdigt, tilsyneladende bestemt heller ikke i Holbæk Kommune.
Hvad sygdom kan medføre af personlige problemer i forhold til arbejde, familie og ikke mindst behandling, kan de fleste af os sagtens sætte os ind i med lidt god vilje.

Mennesker der ikke har prøvet det på egen krop, har oftest den opfattelse at hvis der skulle ske noget uheldigt i den retning, så lever vi i et velfærdssamfund hvor der bliver taget rimeligt hånd om den enkeltes problemer, hvis man bliver sat i en situation hvor det er svært selv at magte dem.

Ifølge folderen uddelt i forbindelse med aktionen Syg i Holbæk er det åbenbart nærmere undtagelsen end reglen.
Det lader til, at det blandt andet er kutyme at bruge værktøjer som at sagsakter og arbejdsprøvninger "forsvinder", at trække sager og svar i langdrag langt ud over anstændige (og lovlige) grænser.
Personale uden lægefaglig baggrund vurderer og udtaler sig om sygdom og tilsidesætter ofte speciallægers vurdering.
At få aktindsigt er umuligt eller kræver gentagne anmodninger (hvilket er lovstridigt ifølge kommunens egen hjemmeside), for så at ende op med at man får et par udtalelser fra læger, som man selvfølgelig har i forvejen - og intet overhovedet om kommunens baggrund for, og overvejelser omkring vurderingen.
Dette er vist desværre kun en lille del af hvad man som sygdomsramt/bistandsklient, bliver budt.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at misbrug af offentlige midler, skatte unddragelse osv. er et problem der skal sættes ind over for, men er det nu også de svage og sårbare som er den største belastning i samfundsøkonomien, under alle omstændigheder er MÅDEN de behandles på til debat.
Kunne man forestille sig at der ved andre politiske dispositioner kunne blive råd til at behandle mennesker anstændigt og retfærdigt, - i det mindste uden at bidrage til at situationen forværres - og dermed bliver en øget udgift.

Aktion syg i Danmark har opstillet en "ønskeseddel" med absolut rimelige forventninger til hvad man burde kunne forvente af hjælp når man henvender sig til det offentlige.- ud fra den aktuelle situation ligner det desværre nok for meget en ønskeseddel - som er temmelig langt fra virkeligheden.
Måske er alle punkterne ikke umiddelbart gennemførlige og der vil heller ikke være politisk vilje eller økonomi til det, men et minimum burde vel være:
At man får den lovpligtige råd og vejledning.og bliver anstændigt behandlet uden mistænkeliggørelse, må da være et minimum.
At det kunne være rart når man får et afslag, at få et konstruktivt foreslag til hvad man så kunne gøre ved situationen - udover: "Du kan da bare klage!", siger vist sig selv!

DR Deadline

Hør endelig udsendelsen fra DR Deadline, hvor Erling Frederiksen der har vundet 25 ankesager i træk imod Holbæk Kommune, kom med en yderst saglig og fornuftig kritik af kontanthjælp og aktiverings cirkusset i kommunen.
Ligeledes chefen for borgervejledningen i København Johan Busse havde en ganske fornuftig tilgang til problematikken omkring hvorfor borgere i systemet oplever at kommunen er en fjende man skal kæmpe imod og ikke en hjælp til løsning af de problemer man nu engang har.
Derimod kom den tredie debatør Borgmester og medlem af Kommunernes Landsforenings Socialudvalg Søren P Rasmussen, kun med vage og forsigtige pip i det sædvanlige politikersprog med overordnede holdninger uden at forholde sig konkret til noget somhelst, udover at kommunerne nærmest er fejlfri, hvilket vel må siges at være et noget slapt forsvar for den uretfærdighed og meningsløshed, der trives fortrinligt i administrationen af de svagere/arbejdsløse borgere.
Egentlig kan man ikke bebrejde ham, FOR DET ENESTE FORSVAR ER VIST DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER.
Læs også den nylig udkomne bog af Rune Engelbret Larsen: Ledighed og Ledighad