Her i Holbæk kan man på kommunens hjemmeside godt finde lidt statistik omkring jobcentrets virke, bl.a. en tilfredshedsmåling, der efter de mange samtaler jeg efterhånden har haft med ledige, hvor stort set ingen har været tilfredse med deres aktivering, virker som ude af trit med virkeligheden. SKULLE det være muligt resultatet ville blive et noget andet, hvis ikke det var kommunen selv der foretog undersøgelsen?
Kommunens effektmåling fortæller en ikke kommunal ansat absolut ingenting. - Kom med nogle konkrete tal for antal skabte nye arbejdspladser og for antal arbejdsløse og bistandsklienter der kommer i ordinært job, som følge af Jobcentrets fantastiske aktiverings-indsats - tal som almindelige mennesker har mulighed for at forholde sig til!
Som jeg læser den, siges det intet om præcist hvor mange af de aktiverede der kommer i ordinært job, som de får i kraft af aktiveringsindsatsen og ikke på "naturlig" vis, altså intet om jobcentrets effektivitet undtagen i forhold til de områder der tilsyneladende giver en refusionsmæssig gevinst fra staten.
Kommunens effektmåling fortæller en ikke kommunal ansat absolut ingenting. - Kom med nogle konkrete tal for antal skabte nye arbejdspladser og for antal arbejdsløse og bistandsklienter der kommer i ordinært job, som følge af Jobcentrets fantastiske aktiverings-indsats - tal som almindelige mennesker har mulighed for at forholde sig til!
Som jeg læser den, siges det intet om præcist hvor mange af de aktiverede der kommer i ordinært job, som de får i kraft af aktiveringsindsatsen og ikke på "naturlig" vis, altså intet om jobcentrets effektivitet undtagen i forhold til de områder der tilsyneladende giver en refusionsmæssig gevinst fra staten.
Det er muligt at jeg ikke hører til de hurtigste knallerter på kajen, men jeg har aldrig kunnet forstå hvorledes det kan skabe et eneste nyt job at arbejdsløse skriver bjerge af ansøgninger som de sender til sagesløse erhvervsfolk der (dem jeg kender) er ved at kaste op over at bruge tid på det og arkiverer 99 % af ansøgningerne i papirkurven. Yderligere belemres man som ledig med en aktivering som er en fornærmelse imod selv en middelmådig intelligens, udelukkende for at tækkes nogle politiske vrangforestillinger om at man for enhver pris skal foretage sig en tilfældig ligegyldighed for det beløb man får udbetalt - uanset hvor lidt perspektiv der er i det. Det er min inderligste overbevisning at stort set alle arbejdsløse virkelig gerne vil videre i deres tilværelse og føle sig til nytte, - men ikke til grin. Aktivering skaber ingen nye arbejdspladser, ihvertfald ikke på nogen måde i et omfang der berettiger til at straffe arbejdsløse yderligere udover en i forvejen problematisk situation.
Mange arbejdsløse oplever tillige at de menigsløse, krampagtige forsøg på aktivering er en væsentlig årsag til at man bliver stavnsbundet arbejdsløs, da både den ledige og jobcentret bruger alle ressourcer på tiltag alle ved, kun er et spørgsmål om, hvor i systemet man kan placeres - hvad der heller ikke på nogen måde lægges skjul på, undtagen af et par enkelte medarbejdere med en misforstået entusiasme.
Befriende når man trods alt også lejlighedsvis møder fornuftige mennesker ansat i offentlige stillinger - de findes altså!
Mange arbejdsløse oplever tillige at de menigsløse, krampagtige forsøg på aktivering er en væsentlig årsag til at man bliver stavnsbundet arbejdsløs, da både den ledige og jobcentret bruger alle ressourcer på tiltag alle ved, kun er et spørgsmål om, hvor i systemet man kan placeres - hvad der heller ikke på nogen måde lægges skjul på, undtagen af et par enkelte medarbejdere med en misforstået entusiasme.
Befriende når man trods alt også lejlighedsvis møder fornuftige mennesker ansat i offentlige stillinger - de findes altså!
Er der mon lavet en statistik over hvad det koster i tid at landets arbejdsgivere dagligt bliver belemret med unødig administration i form af uopfordrede ansøgninger? Derudover mener jeg det er uartigt, og at sammenligne med telefonsælgere, Jehovas vidner og lignende kategorier, der mener de kan tillade sig uopfordret at bruge andre menneskers kostbare tid., - hvorfor skulle begavede arbejdsgivere, som kan finde ud af at drive en virksomhed, ikke selv kunne finde ud af at henvende sig til et jobcenter, hvis de har problemer med at skaffe den arbejdskraft de har brug for? - DET ER JEG SIKKER PÅ DE KAN!
I den forbindelse kunne det bestemt også være interessant med en viden om hvor mange af de stillinger der bliver slået op på jobnet og lignende steder, der reelt er stillinger man kan søge som ikke er slået op af pligt selvom de allerede er besat, på anden måde er uaktuelle eller et forsøg på at give det indtryk at disse mange jobdatabaser er uundværlige for arbejdsgivere og søgere. Tilsyneladende er der ingen der er interesseret i at få et reelt og retvisende billede af de arbejdsløses stilling på arbejdsmarkedet.
Efter at have fulgt begrebet aktivering gennem en del år, dels gennem bekendte, dels via forretnings relationer, i dagspressen, i den seneste tid også blandt "med-kursister", er det meget vanskeligt at se begrebet som andet end overvejende en straf til de ledige. Mange der har været i aktivering i et firma, har oplevet at få tilkendegivet at de er ønsket som arbejdskraft, men at det er økonomisk fordelagtigt at få en ny "dum i arbejde", og altså blot har været en del af konceptet "gratis arbejdskraft". Typisk er de steder man bliver aktiveret tillige arbejdspladser der dels har uhensigtsmæssige arbejdsforhold, dels er så lidt attraktive at de ikke evner at tiltrække ordinær arbejdskraft.
Ifølge Danmarks Statistik er bruttoledigheden pr 31/10 20133 på 151.300 personer, hvorimod man angiver AKU ledigheden til 205.000 ledige arbejdssøgende. Netto ledigheden og andre nøgletal kan ses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Når der så tilsyneladende kun er ca. 20.000 ledige stillinger i den private sektor, hvoraf en ukendt del af dem enten er besat eller ikke relevante, tegner der sig et billede af at man som aktiveret nemt kommer til at føle sig til grin.
Holbæk kommune bruger omkring 35.000 kr. pr. aktiverede/arbejdsløs - udover ledighedsydelsen.
Hvad får man så for de penge kunne man spørge - man kunne med langt bedre ret spørge, - er det en god forretning?
Eller endnu bedre - gavner det overhovedet de arbejdsløses situation eller økonomien i kommunen - og præcist i hvilket omfang?
I den forbindelse kunne det bestemt også være interessant med en viden om hvor mange af de stillinger der bliver slået op på jobnet og lignende steder, der reelt er stillinger man kan søge som ikke er slået op af pligt selvom de allerede er besat, på anden måde er uaktuelle eller et forsøg på at give det indtryk at disse mange jobdatabaser er uundværlige for arbejdsgivere og søgere. Tilsyneladende er der ingen der er interesseret i at få et reelt og retvisende billede af de arbejdsløses stilling på arbejdsmarkedet.
Efter at have fulgt begrebet aktivering gennem en del år, dels gennem bekendte, dels via forretnings relationer, i dagspressen, i den seneste tid også blandt "med-kursister", er det meget vanskeligt at se begrebet som andet end overvejende en straf til de ledige. Mange der har været i aktivering i et firma, har oplevet at få tilkendegivet at de er ønsket som arbejdskraft, men at det er økonomisk fordelagtigt at få en ny "dum i arbejde", og altså blot har været en del af konceptet "gratis arbejdskraft". Typisk er de steder man bliver aktiveret tillige arbejdspladser der dels har uhensigtsmæssige arbejdsforhold, dels er så lidt attraktive at de ikke evner at tiltrække ordinær arbejdskraft.
Ifølge Danmarks Statistik er bruttoledigheden pr 31/10 20133 på 151.300 personer, hvorimod man angiver AKU ledigheden til 205.000 ledige arbejdssøgende. Netto ledigheden og andre nøgletal kan ses på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Når der så tilsyneladende kun er ca. 20.000 ledige stillinger i den private sektor, hvoraf en ukendt del af dem enten er besat eller ikke relevante, tegner der sig et billede af at man som aktiveret nemt kommer til at føle sig til grin.
Holbæk kommune bruger omkring 35.000 kr. pr. aktiverede/arbejdsløs - udover ledighedsydelsen.
Hvad får man så for de penge kunne man spørge - man kunne med langt bedre ret spørge, - er det en god forretning?
Eller endnu bedre - gavner det overhovedet de arbejdsløses situation eller økonomien i kommunen - og præcist i hvilket omfang?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar